18. juli 2012

Spidskål con amore

Lige i øjeblikket har jeg lidt af en kærlighedsaffære med spidskål :)
Det begyndte egentlig engang i april- da jeg såede 2 slags i små potter
 Den tidlige lysegrønne "Greyhound" som vi har spist af længe 

og den lidt senere røde "Kalibos"  som er vanvittig stor og ved at være klar-
Begge købt hos Kerneliv
Spidskål er en god begynderkål, både rent dyrkningsmæssigt og i køkkenet.
Den har en hurtig udviklingstid, og kræver derfor ikke de enorme mængde staldgødning som efterårs og vinter-kål behøver. Men den bliver alligevel glad for en lille dyne når den lige er plantet ud. Slangen i paradis hedder kålsommerfugle-larver.
Enten dækker man sin kål med insektnet non stop- det virker -men er ikke kønt og lidt bøvlet især med den røde da den fylder så meget. Eller også bekæmper man larverne. Enten med at bestikke småbørn med 50 ører, rosiner eller lign
- Hver gang de finder en larve er der gevinst :)
På den måde kan man holde niveauet nede- eller også indkøbrr man et middel der enten hedder biobit eller gå væk orm eller lign ;) Det er en bakterie som er godkendt til øko brug som larverne ikke tåler- dog virker det ikke i regnvejr.

I køkkenet er man barsk og brutal- alt der er blødt og mørkegrønt skal væk. Man skal kun ha den fine spidse kegle tilbage. I butikkerne går man efter vægt -frem for størrelse.
Øko og hjemmeavlet kål har godt af et bad med lidt eddike i- på den måde ryger alle udbudne gæster ud.
Spidskål smager meget mildt af kål og derfor er det en god begynderkål, til børn, mænd og andre sarte sjæle,
Den fungerer godt sammen med frugt, fløde, smør, ost, bacon , fjerkræ, gris,fisk, og timian.
Den kan spises både rå og let tilberedt.
Salater
Rå snittes den fint og blandes f eks med lidt dressing
toppes med nektariner som over hos Madbanditten - er det er frækt sommerligt tilbehør til grillmad. Når det bliver æbletid er lidt fintsnittet æble også godt.

Man kan også lave en lidt kæk tzasiki lign salat.
Kålen snittes fint - drysses med LIDT salt og står lidt.
Skylles evt fri for salt og vrides tør.
Bland i en god gang græsk yoghurt smagt til med hvidløg og olivenolie.

En anden let græk tilgang er med feta og frisk oregano.
Kålen blandes med en god dressing ( citron og olivenolie) med masser af frisk oregano og feta. Godt til hakkebøffer og grilmad.

Nu er rå kål ikke noget man skal spise ALT for meget af
- især hvis man har stofskifte problemer. Rå kål indeholder nogle stoffer der hedder goitrogner som hindrer at man optager jod optimalt. Nu sidder du og tænker "mit stofskifte er vist ok"- men problemet er at de fleste ved ikke om de har et bordeline problem med stofskiftet, det er en af de mest oversete sygdomme i den vestlige verden. 
Så vi andre skal hellere ikke spise rå kål dagligt eller drikke enorme mængder broccoli juice. Lidt er godt.
Nu smager spidskål heldigvis også dejligt let tilberedt.
  • Bare dampet med en klat smør 
  • Evt en håndfuld nye ærter eller friske hestebønnekerner i.
  • Eller dampet i fløde som man lige tykner lidt. Gratiner den evt med lidt ost.
  • Tilgangen med frugt er også god varm. Steg blidt lidt æbler eller nektariner/ferskner i smør med lidt honing eller ahornsirup.Tilsæt den fint snittet kål og lad den lige blive gennemvarm- smag til med salt og peber. Super godt til fjerkræ, gris eller pølser :)

Dolmere
Fine asiatiske med ingefær og hvidløg.
Rør en fars (fjerkræ eller gris) med lidt soja og asiatiske krydderier(chil, ingefær,hvidløg, koriander mv)  
form små aflange pølser som du forsteger lidt til de hænger sammen.
Put ind i kålbladet hvor du har fjernet den hårde del og fold op som en forårsrulle. 
Læg i et fad med lidt fortyndet æblemost, eller bedre endnu hvidvin  samt lidt soja
 og put folie over
- steg ca 30 min ved 175 grader. 
Sigt skyen og kog ind og smag til -.og hæld over dolmerne.

Jeg har også fået fine dolmere med fiske/dild fyld og fløde/hvidvins sov samt en håndfuld fjordrejer ved servering - det var vildt godt :)
Ellers fungere fint snittet spidskål godt som alternativ til pasta. 
F eks er både kødsovs og carbonara sovsen( æggeblommer, fløde, bacon og parmasanost) god :)
Endelig kan man mælkesyre spidskål- enten alene eller sammen med andet grønt.
Lige i øjeblikket slå min mælkesyrede grønt fejl  :( så jeg skal ha eksperimenteret med det igen :)
Spis spidskål nu :)





3 kommentarer:

Jane sagde ...

Jeg synes bare så meget, du skal lave en e-bog om gardening for begyndere. Hvad skal sås hvornår og hvordan, hvordan de skal passes og hvornår de er klar. Jeg vil være din første kunde!

Henriette sagde ...

:) tak

Anne sagde ...

Spidskål er også af mine yndlingsgrønsager. Jeg har kun altan og kan ikke dyrke dem selv. Men heldigvis er de sommetider i kassen fra Aarstideren og ellers kan de jo ofte købes i supermarkederne.