9. maj 2011

REAL foods- Nordisk køkken, kostpyramider -jeg bliver rundtosset.


Hjemmedyrket u-nordisk artiskok
Ind i mellem er det kompliceret at agere som moderne bevidst forbruger.
Det ene øjeblik bliver man bombarderet med "undgå salt- sukker -mel og mættet fedt"-køb KUN NØGLEHULLET mad......
Det næste øjeblik viser undersøgelser at mættet fedt ikke er farligt(tværtimod)
og at det samme sikkert gælder for salt.
Så kommer der en ny kostpyramide -som kun er en anelse bedre end den gamle imo...
Så står Claus Meyer og prædiker NY Nordisk Mad;
ud med tomater, artiskokker, olivenolie og rucola  og ind med kålrabi, rapsolie og tang.....og når det hele bliver alt fundamentalistisk står jeg altså AF....
Jeg vil ha mad der smager godt,
er rimeligt OK for miljøet,
mad som er lavet af ÆGTE råvarer
og som passer til MIG og min krop (dvs uden alt for meget korn, sukker og dårlige industriolier)
Jeg vil gerne spise lokale råvarer, ja gerne både tang og kålrabi
rapsolie vil jeg helst undvære af mange årsager- men jeg synes ikke det smager godt. :(
- men jeg vil også spise ruccola og tomater når de er i sæson.
Nyde auberginer sammen med nordisk råvarer som lokale æbler, kål og nødder.
Det er helt fint at fokusere på at vi HAR mange gode råvarer i Norden som vi burde passe bedre på, nemmere at få fat på i detailhandlen etc (hvorfor er der så få DANSKE øko grøntsager i supermarkederne???)
- men når det bliver fundamentalistisk, og en anelse vi/vores køkken er bedre end jer -så bliver jeg træt og på tværs.
Ikke mindst bliver jeg en anelse træt af at NNK skal redde sundheden (og landbruget og industrien) og derfor får en MASSE økonomisk støtte i disse år.
Jeg prøver;
at dyrke så mange ting som muligt i min køkkenhave/have,
har høns og bier( ingen bier pt :( )
at samle svampe, hyld og vilde bær,
at støtte de små landmænd omkring mig - køber lokalt kød fra små flokke der går på græs (ikke altid øko men et skridt på vejen)
Køber fisk på havnen om sommeren( undgår på den måde lange transporttider til Kina og tilbage igen og industrifisk)
Supplere op i Irma mv etc med økovarer som jeg ikke har desværre ikke har direkte adgang til f eks mælk,ost, oliven olie, og chokolade.
Det handler om at finde den balance der passer til EN selv.
Hvis man ikke har have eller tid til det- så er det jo urealistisk at skulle dyrke en masse selv.- vi skal ikke alle være bondrøve eller Camilla Plum.
Men måske kan man finde grøntsagskasser a la Årstiderne, ha en altankasse med krydderurter. Tage en tur på landet og købe stort ind i gårdbutikkerne, gå en tur i skoven og samle bær og svampe. Købe frisk fisk på ferien.
Der er ingen undskyldning for ikke at undersøge og nyde den mangfoldighed af råvarer vi har her i Norden- det kræver bare at man ændre vaner og stopper med at proppe de mest farvestrålende papæsker med nem mad/ slammad ned i kurven i Netto.

Spiser jeg chokolade, kaffe, rødvin, chips eller italienske småkager ?????
JA- for selvom jeg prøver at køre en REAL foods/ LCHF tilgang i hverdagen, er jeg et menneske og jeg har ikke lyst til at være hysterisk og begrænsende.
Min datter må gerne spise pasta og hvidt franskbrød i moderate mængder og helst hvis jeg har lavet det selv. Vi køber også slam ting en gang i mellem- men det sjove er bare at ens smagsløg ændres når man undgår den slags industrimad 90 % af tiden- så smager de lige pludselig ikke så godt mere.










3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Man gider jo bare ikke at få andres meninger trukket ned over hovedet.
Og jeg er helt enig angående rapsolien.

Inger

Anonym sagde ...

Jeg er helt enig. Jeg synes også det handler om at hvis man allerede har valgt at afvige fra de etablerede kostråd, så orker man nærmest ikke at sætte flere begrænsninger op for sig selv. Det kan til tider være svært nok i sig selv at finde et LC alternativ, at hvis man også skulle spekulere i at det skulle være nordisk også, så tror jeg, man ville spænde ben for sig selv.

Tanken om at handle lokalt,kød fra gården, fisk fra havnen, etc. er enormt appellerende. Det kunne jeg tænke mig at arbejde lidt med.

Henriette sagde ...

Tak de damer :)